Bliv klogere på de kendte folkesygdomme, der kan ramme hjerte og kredsløb. Læs om symptomer, årsager og behandling af alt fra angina pectoris til åreknuder.
Angina pectoris er hjertekrampe, der opleves som smerter i brystet, typisk ved anstrengelse. Det forsvinder først, når man holder sig i ro eller tager nitroglycerin.
Atrieflimren og -flagren ('hjerteflimmer') er tilstande, hvor den normale hjerterytme er afløst af en uregelmæssig hjerterytme, som undertiden kan være for hurtig eller for langsom. Hos visse patienter optræder de to tilstande samtidig - ’flimmer/flagren’.
Blodprop i hjertet skyldes sædvanligvis akut dannelse af en prop i en kranspulsåre, så der ikke kan løbe blod ud til en del af hjertet.
Blodprop i lungernes pulsårer bremser blodets strømning igennem lungerne. Det kan medføre, at højre side af hjertet, som sender blod ud i lungerne, bliver overbelastet.
Blodpropsygdomme er sygdomme, der opstår som følge af, at man får en blodprop. Selve blodproppen kan i princippet opstå overalt i kroppen.
Ekstra hjerteslag er slag, der kommer "for tidligt", hvilket oftest er helt normalt. Det kaldes ekstrasystoler og opstår, fordi en eller flere muskelceller starter en 'ureglementeret' elektrisk impuls.
Forhøjet blodtryk betyder, at blodtrykket konstant er højere end 140/90 mmHg, som er grænsen for normalt blodtryk. For højt blodtryk kan give alvorlige følgesygdomme.
Kolesterol ophobes i pulsårernes væg ved åreforkalkning. Når kolesteroltallet i blodet bliver forhøjet, øges risikoen for blodpropper og andre åreforkalkningssygdomme.
Hjertekarsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop i fx hjerte eller hjerne.
Hjertekarsygdom er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. De mest almindelige hjertekarsygdomme er blodprop i hjertet, åreforkalkning i benene og blodprop i hjernen.
Hjertesvigt er betegnelsen for et dårligt fungerende hjerte. Tilstanden kan opstå som følge af en række forskellige sygdomme, der svækker hjertemusklen.
Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer. Det giver et dårligt kredsløb og kan føre til hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme.