Hjertekarsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop i fx hjerte eller hjerne.
Symptomerne ved hjertekarsygdomme afhænger af hvilket organ, der er berørt:
Selv betydelige grader af åreforkalkning eller blodtryksforhøjelse giver til tider ingen symptomer. Til gengæld er akut blodprop i hjertet og blodprop eller blødning i hjernen hovedårsager til pludselig død.
Hovedårsagen til hjertekarsygdomme er åreforkalkning, som medfører formindsket blodtilførsel til vævene og risiko for blodprop eller karbristning.
Risikofaktorer for åreforkalkning:
Risikofaktorerne følges ofte ad, og risikoen for åreforkalkningssygdom stiger næsten eksponentielt med antallet af risikofaktorer. Hvis man fx har 2 risikofaktorer, forøges den samlede risiko for åreforkalkningssygdom med op imod 2x2 - altså 4 gange.
Hjertet er opdelt i højre og venstre halvdel, der hver består af et forkammer (atrium) og et hovedkammer (ventrikel). Det indeholder i alt 4 hjerteklapper, 2 i hver side, som sidder henholdsvis mellem forkamre og hovedkamre samt mellem hovedkamre og de store pulsårer. Klapperne forhindrer, at blodet løber den forkerte vej.
Hjertet er kroppens vitale blodpumpe. Under hvert hjerteslag trækker hjertemusklen sig sammen og fører blodet rundt i et lukket kredsløb: fra venstre hjertehalvdel ud i kroppen gennem hovedpulsåren tilbage til højre hjertehalvdel via returpulsårer (vener) og derfra gennem lungerne tilbage til venstre hjertehalvdel.
I lungerne optager blodet ilt og afgiver kuldioxid ('forbrændingsgas'), mens der sker det omvendte ude i vævene.
Blodtrykket er det tryk, som hjertets pumpeslag skaber, når blodet drives gennem modstanden i pulsårerne.
Hjertemusklen får også selv blod gennem kranspulsårerne og hjertets slagfrekvens (som normalt er 60-80 slag/minut i hvile) styres af et elektrisk impulssystem, der ligger i selve hjertet. Det påvirkes også af fx stresshormoner og ubevidste nerveimpulser fra hjernen.
Selvom man ikke har nogen symptomer, er samtidig tilstedeværelse af mange risikofaktorer for åreforkalkning i sig selv et faresignal.
Hvis man har symptomer, må man mistænke åreforkalkning eller anden hjertekarsygdom, specielt hvis man har mange risikofaktorer. Symptomerne kræver lægeundersøgelse for at afklare diagnose og behandlingsbehov.
Forebyggelse af åreforkalkning kræver, at man gør op med sine risikofaktorer:
Hjertekarsygdomme er folkesygdomme i de vestlige samfund. Deres hyppighed stiger med levealderen, og flere hundrede tusinde danskere er i behandling for hjertekarsygdomme.
Selvom de fleste med alderen får åreforkalkning, udvikler de ikke nødvendigvis åreforkalkningssygdom.
Åreforkalkningssygdom kan ikke direkte helbredes. Symptomerne kan dog lindres og sygdommens udvikling kan hæmmes betydeligt ved (livslang) medicinsk og evt. kirurgisk eller kateter-behandling, samt ved at man selv gør en aktiv indsats for et sundere liv.
Generelt bør man som voksen, og specielt hvis man har andre risikofaktorer for åreforkalkning og diabetes (også selvom man ikke har nogen symptomer), få målt sit:
Ved symptomer på åreforkalkning afhænger undersøgelserne af det berørte organ, og der kan fx være behov for:
Ved forhøjet blodtryk vil lægen ofte undersøge, om blodtrykket har beskadiget vitale organer. Det kan fx ske med:
Udgangspunktet for behandling af hjertekarsygdomme er, at man reducerer risikofaktorerne:
Derudover vil der ofte være behov for medicinsk og evt. kirurgisk- eller kateter-behandling.
Åreforkalkningssygdom behandles generelt med:
Læs også: Åreforkalkning
Disse typer af behandling kan også komme på tale hos raske, som har mange risikofaktorer.
Det er vigtigt at disse risikofaktorer (vægt, kolesteroltal, blodtryk, diabetes osv.) er velbehandlede og i øvrigt retter den medicinske behandling sig imod det berørte organ.
Ved ballonudvidelse udvides karret og åbnes med et ballonkateter, der kortvarigt føres ind til den berørte pulsåre gennem huden under lokalbedøvelse, hvorefter der sædvanligvis sættes en metalforing (stent).
Andre muligheder er kirurgisk oprensning af pulsåren eller bypass-operation, hvor man syr omkørsler på (ofte i form af udtagne vener fra benet), så blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede sted.
Blodprop i hjertet
Blodprop i hjertet skyldes sædvanligvis akut dannelse af en prop i en kranspulsåre, så der ikke kan løbe blod ud til en del af hjertet.
Blodtryksmedicin
Blodtryksmedicin reducerer blodtrykket, men afhjælper samtidig mange andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme.
Forebyg blodpropper i hjertet
Du kan selv gøre meget for at mindske risikoen for blodpropper i hjertet.
Blodtryksmedicin
Blodtryksmedicin reducerer blodtrykket, men afhjælper samtidig mange andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme.