Ekstra hjerteslag er slag, der kommer "for tidligt", hvilket oftest er helt normalt. Det kaldes ekstrasystoler og opstår, fordi en eller flere muskelceller starter en 'ureglementeret' elektrisk impuls.
Nogle mennesker mærker slet ikke, når de har ekstra hjerteslag. Andre mærker dem tydeligt, især hvis de ekstra hjerteslag kommer, mens de hviler sig.
Symptomerne på ekstra hjerteslag kan føles som:
Billedet viser et elektrokardiogram (EKG), hvor den stabile hjerterytme pludselig afbrydes af en ekstrasystole, som kommer for tidligt. Derved kan der også opstå en ekstralang pause indtil det næste stabile hjerteslag.
Ofte er det kun i en kortere periode, man er generet af ekstrasystolerne, som herefter forsvinder igen.
Ekstrasystoler opstår, når de elektriske impulser, som styrer hjerteslagene, ikke kommer i den korrekte regelmæssige sekvens. Dermed kommer den faste rytme ud af kurs. En spontan ekstra impuls kan bevirke, at der kommer en ekstrasystole før det forventede næste slag, hvilket medfører at der bliver en særlig lang pause mellem ekstraslaget og det følgende "rigtige" hjerteslag.
Det er helt normalt at have ekstra hjerteslag og disse kan fx fremmes af stress, kaffe og alkohol. Men i nogle tilfælde kan det være tegn på sygdom, fx:
Læs mere om: åreforkalkning
Læs mere om: hjertesvigt
Læs mere om: blodprop i hjertet
Normalt styres hjerterytmen ved at der udsendes impulser i en regelmæssig rytme fra den såkaldte "sinusknude" i højre forkammer. Herfra breder impulsen sig ud i forkamrene, som trækker sig sammen og pumper blodet over i hjertekamrene.
Den elektriske impuls standses kortvarigt i et lille "relæ", kaldet atrioventrikulær (AV)-knuden, som ligger på overgangen mellem forkamrene og hjertekamrene. Fra AV-knuden sendes impulsen videre ud i hjertekamrene, som derefter trækker sig sammen og pumper blodet videre ud i kredsløbet. Denne hjerterytme er den normale såkaldte ’sinusrytme’.
Sinusknuden fungerer som et klokkeværk, der sender impulser regelmæssigt afsted og styrer hjerterytmen. Imidlertid kan alle hjertemuskelceller danne elektriske impulser og hvis en sådan impuls sendes afsted før impulsen fra sinusknuden, så vil denne impuls have ’fortrinsret’ og udløse et ekstraslag. Det kan medføre at sammentrækningen af hovedkamrene kommer for tidligt i forhold til den faste rytme og kan mærkes som et ekstraslag.
Man bør søge læge, hvis man er vedvarende generet af ekstraslagene ellers hvis man samtidigt med ekstraslagene føler sig utilpas, det sortner for øjnene, eller man skal besvime.
Alle mennesker har ekstraslag, de fleste kun enkelte, men nogle mennesker har mange hundrede på et døgn. Op til 1 % eller flere af døgnets ca. 100.000 hjerteslag kan være ekstrasystoler uden at det har nogen sygdomsmæssig betydning.
Som regel kan lægen ud fra symptomerne fastslå, at de ekstra hjerteslag er uden betydning. Man tager oftest et elektrokardiogram (EKG) under anfald og hvis der er tvivl, udføres der en ultralydsscanning (ekkokardiografi) for at udelukke hjertesygdom.
Man kan også lave et arbejds-EKG med cykelbelastning, for at se om der kommer færre eller flere ekstraslag og andre symptomer under fysisk belastning. Her kan en betydelig stigning i antallet af ekstrasystoler under belastning tyde på hjertesygdom, fx kranspulsåreforkalkning.
Man kan også undersøge hyppigheden med en EKG-optager, som man får med hjem og går rundt med i nogle døgn.
Ekstra hjerteslag kræver som regel slet ikke behandling, fordi det er et normalt fysiologisk fænomen. Hvis ekstraslagene er meget generende, kan man – evt. i en kortere periode - blive behandlet med medicin, fx betablokker eller anden medicin mod rytmeforstyrrelser.
Hvis ekstrasystolerne findes samtidigt med en hjertesygdom, er situationen anderledes. Behandlingen afhænger da af typen af hjertesygdom. Ved svære tilfælde kan man forsøge med 'overbrændingsbehandling' (radiofrekvensablation, RFA).
Digoxin
Digoxin bruges til behandling af hjerterytmeforstyrrelser og til symptomlindring hos nogle patienter med hjertesvigt.
Hjertesvigt (Hjerteinsufficiens)
Hjertesvigt er betegnelsen for et dårligt fungerende hjerte. Tilstanden kan opstå som følge af en række forskellige sygdomme, der svækker hjertemusklen.
Blodtryksmedicin
Blodtryksmedicin reducerer blodtrykket, men afhjælper samtidig mange andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme.
Betablokkere
Betablokkere kan nedsætte risikoen for anfald af hjertekramper.