Hjerte og Kredsløb

Betablokkere

Betablokkere kan nedsætte risikoen for anfald af hjertekramper.

Apotekerforeningen

Hvad bruges betablokkere til?

Betablokkere sænker pulsen, og mindsker den mængde blod, som hjertet pumper ud hvert minut. Det betyder, at blodtrykket falder, at hjertet skal arbejde mindre, at rysten på hænderne og symptomer på nervøsitet falder.

Betablokkere kan opdeles i to grupper - selektive og ikke-selektive. Det afhænger af, hvilke receptorer de påvirker. Receptorer er små "modtagere", der sidder på cellerne i kroppens organer. Nogle stoffer - både kroppens egne stoffer, men også stoffer tilført fra medicin og fødevarer - kan påvirke receptorer, som igen påvirker celler. En receptor kan eksempelvis få cellen til at udvide sig eller trække sig sammen. Betablokkere blokerer adrenalins og noradrenalins virkning.

Selektive betablokkere blokerer beta-1 receptorerne. Beta-1-receptorer sidder primært på celler i hjerte-kar-systemet.

Ikke-selektive betablokkere virker på både beta-1 og beta-2 receptorerne, og har derfor virkning flere forskellige steder i kroppen. Eksempelvis sidder der også beta-2-receptorer på lungerne.

Betablokkere bruges til behandling og forebyggelse af en lang række forskellige lidelser:

Forhøjet blodtryk
Hjerterytmeforstyrrelser
Hjertesvigt
Hjertekrampe (Angina Pectoris)
Migræne
Grøn stær
Rysten (Essentiel tremor familaris)
Symptomer ved forhøjet stofskifte
Jordbærmærke (Hæmangiom)
Åreknuder i spiserøret

LÆS OGSÅ om: Sygdomme i hjerte og kredsløb

Behandling med betablokkere

Betablokkere bruges enten alene eller i kombination med andre lægemidler.

Der er ikke forskel på effektiviteten af de selektive og ikke-selektive betablokkere, men de ikke-selektive betablokkere kan forværre vejrtrækningsproblemer ved astma eller KOL, og derfor bør selektive betablokkere bruges, hvis man lider af disse luftvejssygdomme.

En behandling med betablokkere starter langsomt op med en lav dosis, som stille og roligt stiger i løbet af behandlingen.

Lægen tager især hensyn til ældre, da de kan have langsommere hjerterytme og puls i forvejen.

Bivirkninger ved betablokkere

Ligesom ved al anden medicin kan du opleve bivirkninger ved brug af betablokkere. De mest almindelige bivirkninger er svimmelhed, træthed og udtalt muskulær træthed. Andre bivirkninger kan være:

Kolde hænder og fødder
Kvalme
Diarre
Mareridt og voldsomme drømme
Depression
Impotens

Oplever du bivirkninger, der er generende og gør det svært at få din hverdag til at fungere, er det vigtigt, at du opsøger din læge. Måske er der et andet lægemiddel, der vil give dig færre bivirkninger. Du må aldrig stoppe med din behandling uden først at have talt med din læge.

Betablokkere og brug af anden medicin

Brug af betablokkere sammen med anden medicin kan medføre, at effekten af enten betablokkeren eller den anden medicin påvirkes. Det er derfor vigtigt, at du altid spørger din læge eller apoteket, før du tager anden medicin samtidigt. Dette gælder både for receptpligtig medicin og medicin i håndkøb.

Bruger du medicin mod diabetes, skal du være opmærksom på, at betablokkere kan være med til at sløre tegnene på for lavt blodsukker, fx svedudbrud, rysten og hjertebanken. Det er derfor relevant, at du kender dit blodsukker og måler det jævnligt.

I indlægssedlen kan du altid se, hvilke kombinationer af lægemidler eller fødevarer, der kan påvirke hinanden. Du kan også spørge på apoteket eller bruge Medicinmix.

Anden medicin kan ændre effekten af betablokkere. Spørg lægen eller apoteket, før du tager anden medicin. Det gælder både receptmedicin og håndkøbsmedicin.

Nedtrapning

Du risikerer en forværring af hjertekrampe og blodtryksstigning, hvis du stopper brat med at tage medicinen eller glemmer flere doser i træk.

Nedtrapning eller stop af behandling med betablokkere bør altid ske i samråd med din læge og bør ske over 1-2 uger, specielt hvis du samtidigt lider af iskæmisk hjertesygdom.