Blodtryksmåling
1 million danskere har forhøjet blodtryk, og med en blodtryksmåler til hjemmebrug kan du selv tjekke, om du er en af dem.
Hjertet og kredsløbet spiller en afgørende rolle for hele kroppen. Når hjertet eller blodkarrene påvirkes af sygdom, kan det få betydning for både livskvalitet og helbred. På denne side finder du viden om almindelige hjerte-kar-sygdomme, medicinsk behandling og hvad du selv kan gøre for at passe på dit hjerte. Du kan blandt andet læse om blodtryk, kolesterol, blodpropper og hjertemedicin.
Hjertet og kredsløbet sørger for at blod, ilt og næringsstoffer transporteres rundt i kroppen. Når hjertet eller blodkarrene ikke fungerer optimalt, kan det påvirke hele kroppen og øge risikoen for sygdom.
Mange sygdomme i hjerte og kredsløb udvikler sig langsomt og giver ikke nødvendigvis tydelige symptomer i starten. Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan for eksempel belaste blodkarrene gennem mange år, før problemerne bliver mærkbare. Derfor er viden om forebyggelse, symptomer og behandling vigtig.
Her på siden kan du læse om nogle af de mest almindelige sygdomme i hjerte og kredsløb, herunder forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blodpropper, hjerteflimmer og hjertesvigt. Du finder også information om den medicin, der ofte bruges ved hjerte-kar-sygdomme, samt råd om, hvordan livsstil, kost, motion og rygestop kan bidrage til et sundere hjerte.
Har du spørgsmål til din medicin eller behandling, kan du altid få rådgivning på apoteket.
Hver femte af os går rundt med forhøjet blodtryk, og mange ved det ikke selv. Forhøjet blodtryk kan være farligt, fordi det over tid slider på blodkar og kroppens organer og øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Bliver klogere på blodtrykketBliv klogere på de forskellige medicintyper, der bruges til fx behandling af forhøjet blodtryk, hjertekramper og kolestrol.
Blodtryksmedicin
Blodtryksmedicin reducerer blodtrykket, men afhjælper samtidig mange andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme.
Kolesterolsænkende medicin
Kolesterol er en type fedtstof, der er en vigtig byggesten i alle celler i din krop. Vi kan selv danne kolesterol, men vi får også en stor del gennem kosten.
Medicin mod hjertekramper
Hjertekrampe (angina pectoris) opstår, fordi hjertet ikke får ilt nok. Den medicinske behandling er med til at øge iltforsyningen til hjertet og nedsætter dermed iltforbruget.
Vanddrivende medicin
Vanddrivende medicin findes i forskellige varianter alt efter, hvordan, hvor hurtigt og hvor længe medicinen skal virke.
ACE-hæmmere er en gruppe af medicin, som bruges til at regulere blodtrykket. ACE-hæmmere udvider blodkarrene, så blodtrykket nedsættes og hjertets arbejde bliver lettere.
Betablokkere sænker pulsen, og mindsker den mængde blod, som hjertet pumper ud hvert minut. Betablokkere kan nedsætte risikoen for anfald af hjertekramper.
Calciumantagonister kaldes også calciumblokkere og er en gruppe af medicin, der bruges til behandling af hjerte-kar-sygdomme.
Digoxin bruges til behandling af hjerterytmeforstyrrelser og til symptomlindring hos nogle patienter med hjertesvigt.