Der er god grund til at give din tarm mere opmærksomhed i hverdagen. Den har nemlig stor indflydelse på dit velbefindende. Jo mere du forstår, hvordan din tarm fungerer, jo bedre kan du hjælpe den, også når den ikke fungerer.

Fordøjelsen starter i mundhulen, hvor maden bliver findelt og blandet med spyt. Når maden synkes, bevæger den sig ned gennem spiserøret til mavesækken. Mavesækken fungerer som en beholder, der sender indholdet videre til tolvfingertarmen. Her bliver det blandet med galde og bugspyt, der hjælper med at nedbryde maden endnu mere. I tyndtarmen bliver næringsstofferne optaget gennem tarmens slimhinde og passerer ud til kroppens celler via blodstrømmen. Det, der er tilbage, er de ufordøjelige rester, som tyktarmen skubber fremad, mens den suger væske og salte ud, så det til sidst er en tilpas fast masse, der når ned til endetarmen og fortæller, at det er tid til at gå på toilettet.

I din tarm lever billioner af gavnlige tarmbakterier, også kaldet mikrobiomet. De bittesmå mikroorganismer er komplet usynlige. Alligevel vejer de omkring 1,5 kilo tilsammen. Det anslås, at der findes mindst 500 forskellige bakteriearter i mikrobiomet. Tarmbakterierne kan beskrives som en kemifabrik. De er med til at nedbryde kostfibre og stivelse, producere vigtige vitaminer samt beskytte os mod sygdomsfremkaldende bakterier eller virus, som finder vej ind i kroppen. Den nyeste forskning peger desuden på, at bakteriesammensætningen i tarmen muligvis kan have indflydelse på for eksempel overvægt og en lang række lidelser som depression, diabetes og hjerte-karsygdomme.

Tarmen og hjernen kommunikerer konstant ved hjælp af signalstoffer via tarmvæggen og vagusnerven, som er den store nerve, der forbinder hjernestammen med bryst- og bughulens organer. Tarmen har sit eget selvstændige nervesystem, der styrer de processer, der foregår i tarmen. Man kan klippe i en tarm, uden at det giver smerter. Til gengæld kan tanker og følelser påvirke nervesystemet i tarmen. Vi bruger udtrykket ”Det føles godt i maven”, og sammenhængen mellem nervøsitet og tynd mave er velkendt.

Når din tarm er i topform, er det, der kommer ud i den anden ende, tilpas i konsistensen – hverken for blødt eller for hårdt. Hvis afføringen derimod er tør og knoldet, svær at komme af med og forekommer mindre end to gange om ugen – så er du forstoppet.

For mange er forstoppelse et tilbagevendende problem. Det kan skyldes flere ting, men en årsag kan være livsstil. Det betyder også, at der er ting, du selv kan gøre for både at afhjælpe og forebygge forstoppelse.

Her er en række enkle, men effektive råd til, hvordan du kan hjælpe tarmen med at fungere bedst muligt:

• Spis grøn, fiberrig og frem for alt varieret kost.
• Drik mindst 1,5 l væske om dagen, og ekstra, hvis du bevæger dig meget, eller hvis det er varmt.
• Bevæg dig hver dag. Om du går en tur, cykler til arbejde, tager trapperne eller begynder at gå til hiphop er lige meget – bevægelse er med til at holde tarmen i gang.
• Tarmen kan godt lide regelmæssighed. Gå på toilettet nogenlunde samme tid hver dag.
• Lyt til krops signaler, når den naturlige afføringstrang melder sig. Hvis du gentagne gange overhører signalerne, begynder tarmen at forstå budskabet og holder afføringen tilbage.

Diarré er tre eller flere daglige udtømninger af tynd afføringer. Akut diarré skyldes næsten altid en infektion, og hos langt de fleste går det over igen uden behandling, selv om det kan være slemt nok undervejs.

Den fine balance mellem tarmbakterierne kan blive forstyrret af en nødvendig antibiotikakur, og det kan give diarré. Det er fordi, antibiotika ikke kun dræber de farlige bakterier. Der ryger også nogle af de gode med i købet, så vær ekstra opmærksom på at fodre dit mikrobiom med sund, fiberrig kost.

Op mod hver 5. af os oplever problemer med irritabel tyktarm, og antallet af tilfælde er stigende. Irritabel tyktarm eller irritabel tarmsyndrom, som det også kaldes, er en ufarlig tilstand. Ikke desto mindre kan den være ubehagelig med mavesmerter, skiftevis diarré og forstoppelse, oppustethed og luft i maven. Man ved ikke, hvad den dybereliggende årsag er. Én teori går ud på, at det er signalerne mellem hjerne og tarm, som er forstyrrede. Det får tarmen til at blive overfølsom og reagere med et unormalt aktivitetsniveau. Der optræder ikke synlige forandringer i tarmen, og derfor handler det mere om at udelukke andre sygdomme, før man når frem til, at der er tale om irritabel tyktarm.

Irritabel tyktarm er for nogen en livslang tilstand, hvor man heldigvis kan have lange perioder uden symptomer, men så pludseligt får nye anfald, ofte i en stresset tid, som f.eks. i en eksamensperiode. Det ser nemlig ud til at stress, depression og angst er noget af det, der kan påvirke lidelsen. 

Mange oplever, at bestemte fødevarer kan udløse eller forværre symptomerne. Derfor kan det være en god ide at føre en kostdagbog.

Hent en kostdagbog her.

Hent vejledning til kostdagbogen her.

Tarmen spiller en stor rolle for mange af kroppens processer og dermed for helbredet. Derfor kan det godt betale sig at være opmærksom på, hvad du kan gøre for at passe på din tarm i hverdagen.

I tarmen lever billioner af tarmbakterier, også kaldet mikrobiomet, som bl.a. styrker din tarmslimhinde, så den kan optage vitaminer og næringsstoffer. Det er også med til at træne dit immunforsvar, så det er klar til at tage kampen op mod skadelige mikroorganismer. Sammensætningen af mikrobiomet er unikt for hvert menneske. Et sundt mikrobiom har en god balance mellem mange forskellige bakterietyper. Det bedste, du kan gøre for dit mikrobiom, er at give det varieret kost og masser af fibre at arbejde med, fordi forskellige fødevarer styrker forskellige bakterier.

Du behøver ikke at være i tvivl om, hvorvidt din tarm er i topform. Du får nemlig svaret i toilettet. Der er ligefrem lavet en universel afføringsskala fra 1 til 7, hvor den perfekte pølse er en 4’er. 

Det normale har vide rammer, og du har sikkert oplevet en del af de forskellige typer. Men det er vigtigt at opsøge lægen, hvis dine afføringsvaner ændrer sig markant, eller du:

• har diarré i mere end to uger.
• skiftevis har diarré og forstoppelse.
• bruger afføringsmidler, og de ingen effekt har.
• har sort afføring eller den indeholder blod, pus eller slim.

Det kan være tegn på alvorlig sygdom og kræver nærmere undersøgelse.

Her i Danmark er det skik at sidde opret på toilettet. Den naturlige stilling er i virkeligheden at sidde på hug, fordi det retter vinklen mellem tyktarm og endetarmen ud, og gør passagen nemmere. Prøv derfor at efterligne den hugsiddende position på toilettet. Det gør du ved at sikre, at du har godt fodfæste. Hvis toilettet er for højt eller dine ben for korte, kan du placere en lille skammel eller lignende under fødderne. Læn dig en smule forover og læg dine hænder eller albuer på knæene. Træk vejret dybt og pres med mellemgulvet, så du opnår den rigtige vinkel. På den måde undgår du at presse unødigt.

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er kroniske sygdomme, der giver inflammation, det vil sige betændelse, i mave-tarmsystemet. Symptomerne på de to sygdomme ligner hinanden med diarré, som kan være blodig, mavesmerter, vægttab, træthed og feber. Der kan også være reaktioner i øjne, led og hud. Det kræver ofte en del undersøgelser, før man finder ud af, hvilken en af de to sygdomme det er.

Appen "apoteket" har en Medicinhusker, der kan hjælpe med at holde styr på medicinen.

Hent appen til din telefon:

     

Man kan ikke få medicin mod irritabel tyktarm, men de forskellige symptomer, som forstoppelse og diarré, kan afhjælpes. Spørg på apoteket, så du får det, der passer bedst til netop din situation.