Chat with us, powered by LiveChat Vagtapoteker: udvidende åbningstider og information
Love og regler

Vagtapoteker i Danmark

Der er 48 vagtapoteker med udvidede åbningstider fordelt over hele landet. Desuden har flere apoteker efter eget valg lange åbningstider på hverdage, lørdage og evt. søndagsåbent.

Vagtapotekerne gør det muligt at købe medicin i mange af døgnets timer. Hvis du har akut brug for medicin, og de nærmest liggende vagtapoteker ikke har åbent, har regionerne et tilbud om udlevering af medicin.

Efter midnat - fra kl. 24-06 - kan regionale lægevagter og akutmodtagelser på baggrund af en lægefaglig vurdering udlevere medicin til akut opstået sygdom. Du skal altid kontakte lægevagten eller akutmodtagelsen først. Se kontaktoplysninger længere nede på siden.

Der er et enkelt apotek i København - Steno Apotek, der holder åbent hele døgnet. I 9 større danske byer er der vagtapoteker, der har åbent fra 6-24.

I 14 mellemstore byer er der vagtapoteker med åbent fra 8-21 på hverdage og udvidede åbningstider i weekenden. Herudover er der vagtapoteker i 24 øvrige byer, hvor der er åbent 8-19 på hverdage og udvidede åbningstider i weekenden og på helligdage og lukkedage.

Desuden har mange apoteker udenom vagtordningen lange åbningstider på hverdage, lørdage og endog åbent om søndagen. 

Se oversigten over vagtapoteker gældende fra 2023-2027

Kort over vagtapoteker i Danmark

Vagtapoteker i Danmark fra 2023-2028

  • Sort: Døgnapotek
  • Rød: A-vagt og AX-vagt
  • Blå: B-vagt
  • Grøn: C-vagt

 

Fakta om vagtgebyr

Apoteket tager et vagtgebyr, med mindre der er tale om recepter fra det seneste døgn.

Apoteket tager et vagtgebyr på 20,65 kr. i følgende tidsrum:

  • Hverdage fra kl. 20.00-8.30
  • Lørdage fra kl. 17.00-8.30
  • Søndage og helligdage/lukkedage

Døgnapoteket i København

Åbningstider for døgnapoteket:

Alle årets dage: døgnåbent

A. Vagtapoteker i større byer

Åbningstider for apoteker med A-vagt:

Alle årets dage: 6-24

Åbningstider for apoteker med AX-vagt:

Hverdage: 8-21. Lørdage: 8-21. Søndage, helligdage og lukkedage: 10-18.

B. Vagtapoteker i mellemstore byer

Åbningstider for apoteker med B-vagt:

Hverdage: 8-21. Lørdage: almindelige åbningstider samt 8-9 og 18-21. Søndage, helligdage og lukkedage: 10-15.

C. Vagtapoteker i øvrige byer

Åbningstider for apoteker med C-vagt:

Hverdage: 8-19. Lørdage: almindelige åbningstider samt 8-9 og 16-18. Søndage, helligdage og lukkedage: 10-13.

Danske helligdage og lukkedage

  • Nytårsdag (1. januar)
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Påskedag og 2. påskedag
  • Kr. Himmelfartsdag
  • Pinsedag og 2. pinsedag
  • Grundlovsdag (5. juni)
  • Juleaftensdag (24. december)
  • Juledag (25. december) og 2. juledag (26. december)
  • Nytårsaftensdag (31. december) - se afsnittet nedenfor

Apotekets åbningstider nytårsaftensdag d. 31. december

Denne dag er kun en delvis helligdag/lukkedag. Se de særlige regler for åbningstider her:

Apoteker uden vagt:

  • Der er åbent mindst 4 timer, hvis det er en hverdag
  • Der åbent mindst 3 timer, hvis det er en lørdag
  • Der er ingen krav om åbningstider, hvis det er en søndag

Apoteker med vagt:

  • København Steno Apotek har åbent hele døgnet
  • Apoteker med A-vagt har åbent fra 6-24
  • Åbningstiden for apoteker med AX-vagt afhænger af ugedagen (se afsnit om AX-vagt)
  • Apoteker med B-vagt og C-vagt har åbent mindst 6 timer uanset ugedag

De regionale lægevagter og akutmodtagelser

Regionernes hjemmesider kan oplyse dig om, hvor du skal henvende dig, hvis du får brug for medicin, når apoteket er lukket.

Få mere at vide om dit apoteks åbningstider

Brug søgningen til at finde åbningstider og vagtåbent på apotekerne i dit nærområde.

test test