De klassiske symptomer på forkølelse er:
Nysen
Kradsen, ømhed i hals
Tæt næse og nedsat lugtesans
Først vandigt og så mere farvet næsesekret (snot)
Småhoste
Trykken og let hovedpine
Feber ses tit hos småbørn, men er sjældent dominerende hos større børn og voksne
Alment ubehag og let træthed.
Forkølelse er en virussygdom. Mange forskellige virustyper kan forårsage forkølelserne, bl.a. de mere end 100 forskellige virustyper som rhinovirus, coronavirus, influenzavirus, RS-virus og adenovirus. Specielt RS-virus kan være alvorlig sygdomsfremkaldende hos mindre børn og bør vurderes af erfaren læge.
Rygning (også passiv rygning)
Stress
Man har tidligere ment, at sygdommen opstod ved kulde og man blev kold og forfrossen, men i dag ved man, at nedkøling har mindre betydning (- en patients modstandsdygtighed nedsættes under kulde).
Inkubationstiden for forkølelse er 1-3 dage, og man smitter allerede i døgnet før symptomerne sætter ind. God hygiejne (særligt håndhygiejne) reducerer smitten.
Spædbørn og alvorligt syge bør ikke udsættes for smitte med forkølelse.
Man bør altid tænke på, at der er risiko for at smitte fx kollegaer, hvis man går forkølet på arbejde, og at man dermed kan skade arbejdspladsens produktivitet ved ikke at sygemelde sig.
Ved langvarige forkølelseslignende symptomer kan der nogle gange være tale om andre sygdomme end forkølelse, fx:
Høfeber. Hvis der samtidig med snue og nysen er øjenirritation, og det forekommer i pollensæsoner, kan det være høfeber.
Astma. Flere ugers hoste, især natlig hoste, slim, rallen og tung vejrtrækning i tilslutning til snue kan være tegn på astma.
Halsbetændelse. Hvis synkesmerter og feber er dominerende, kan det være halsbetændelse.
Influenza. Pludselig opstået høj feber med hovedpine, kropssmerter og massiv sygdomsfølelse, evt. lidt snue, hoste og halssmerter, kan være influenzasymptomer.
Te
Halspastiller
Næsedråber/ -spray, der virker mod tilstoppet næse.
Sugetabletter, der virker let bedøvende.
Smertestillende lægemidler.
Hostesaft, spørg evt. lægen.
Rygepause (eller -stop). Sørg for at barnet ikke udsættes for passiv rygning.
Gamle husråd som: kamillete, C-vitamin (fx appelsiner), Echinamindråber, hvidløg og zink lindrer hos nogle. Inhalation af kamilletedampe lindrer halsgenerne hos de fleste.
Vaske hænderne hyppigt. Forkølelsesvira kan overleve på huden i flere timer.
Undgå at give hånd, når du er forkølet.
Evt. anvende mundbind (anvendes meget i visse lande)
Bruge engangslommetørklæder og smide dem i en lukket spand efter brug.
Lade være med at "rense" barnets sut ved selv at tage den i munden.
Mange voksne har 1-2 forkølelser om året, især i efteråret og om vinteren. Hos børn og unge er hyppigheden væsentligt større.
En forkølelse varer som regel kun en uge. Problemet ved forkølelse er, at man ofte er træt og uoplagt, og at der er en tendens til følgesygdomme, især hos personer med "sarte slimhinder".
Har man tendens til følgesygdomme, bør man gøre, hvad man kan for at forebygge forkølelser ved at undgå at komme for tæt på forkølede børn og voksne.
De fleste forkølelser går typisk over efter en uges tid og kan lindres med smertestillende håndkøbsmedicin.
Ved hoste kan man evt. få receptpligtig hostestillende medicin, som er mere effektiv end håndkøbshostesaft.
Antibiotika (fx penicillin) har ingen virkning mod forkølelse, og pga. de mange forskellige virus findes der heller ingen effektiv vaccine mod forkølelse.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Se apotekets video: Rene hænder er det bedste forsvar mod infektioner
Bihulebetændelse
Bihulebetændelse er en bakteriel betændelse i bihulerne og opstår ofte i kølvandet af en forkølelse. Det giver typisk trykkende smerter i overkæben eller panderegionen samt lettere feber.
Næsespray
Forstå din forkølelse
Forkølelse og høfeber kan med vandigt snot minde om hinanden. Men hvor forkølelse typisk går over efter en uges tid, så fortsætter allergien. Her kan du blive klogere på, hvordan du kender forskel. Du får også viden om, hvordan du bedst passer på dig selv, når du er forkølet.
Håndvask og håndsprit
God håndhygiejne er den mest effektive måde til at forhindre smittespredning af sygdom.
