Hos mænd viser infektionen sig ved:
- tykt gulligt udflåd fra urinrøret
- smerter ved vandladning, evt. som "at tisse glasskår".
Gonoré er en kønssygdom, som skyldes smitte med specielle bakterier (gonokokker). Det er primært mænd, der bliver smittet med gonoré, men smitten hos kvinder er stigende.
80 % af de mænd, der får gonoré, vil få symptomer få dage efter, at de er smittet. Hos mænd viser infektionen sig ved:
Hos mænd viser infektionen sig ved:
De mænd, der ikke får umiddelbare symptomer og derfor ikke søger læge, risikerer, at infektionen spreder sig til bitestiklerne, så den ene halvdel af pungen hæver op og bliver øm. I sjældne tilfælde kan leddene hæve op og blive ømme.
Når kvinder får gonoré, kan øget udflåd fra skeden være eneste symptom, og kun ca. 1/3 vil opdage, at de er smittet. Det betyder, at mange ikke søger læge og derved risikerer at få underlivsbetændelse. I sjældne tilfælde kan leddene hæve op og blive ømme.
Hvis man er gravid, kan en gonoré-infektion overføres til det nyfødte barns øjne. Det vil vise sig ved, at det nyfødte barn får kraftig øjenbetændelse.
Man kan kun få gonoré ved seksuelt samvær med en smittet person. Årsagen til gonoré er smitte med bakterier (gonokokker), som findes i urinrøret hos den smittede, og hos kvinder også i livmoderhalsen. I sjældne tilfælde kan de også være i endetarmen og i svælget.
Gonokok-bakterierne kan ikke leve uden for den menneskelige organisme, så man kan ikke blive smittet ved at sidde på et toiletbræt eller ved almindelig social omgang.
Søg læge, hvis der er udflåd fra urinrøret eller fra skeden. Det kan være tegn på smitte med gonoré. Det samme gælder, hvis der er symptomer på betændelse i bitestiklerne eller underlivsbetændelse.
Først og fremmest kan man beskytte sig mod at blive smittet med gonoré ved at anvende kondom, hver gang man har sex med en ukendt partner.
Det er vigtigt, at kondomet anvendes under hele samlejet, idet bakterierne kan overføres, når slimhinderne ved kønsdelene berører hinanden.
Da gonokok-bakterierne også kan sidde i svælget på mandlerne og i endetarmen, kan man blive smittet ved oralsex og analsex.
Antallet af gonoré-tilfælde har været stigende de sidste år, og i dag ses gonoré ikke kun hos mænd, der har sex med mænd men også hos heteroseksuelle mænd og kvinder.
Det er vigtigt at huske på, at gonoré fortsat er en meget hyppig infektion rundt om i verden, fx i de baltiske lande, Rusland, Afrika og Sydøstasien.
Når man bliver behandlet med antibiotika, vil infektionen forsvinde.
Gravide kvinder, der er smittet med gonoré, kan overføre infektionen, så det nyfødte barn får en kraftig øjenbetændelse.
Ved den mindste mistanke om smitte med gonoré bør man henvende sig til sin læge eller en af de offentlige klinikker, hvor en undersøgelse for gonoré kan afgøre, hvorvidt man er smittet.
Lægen kan ved hjælp af et mikroskop undersøge om udflåddet indeholder gonokok-bakterier og kan også sende sekret til laboratoriet, hvor man kan dyrke bakterierne.
Din læge vil anvise enten tabletter eller indsprøjtning. Efter behandlingen vil symptomerne hurtig svinde, og de fleste er raske efter ca. 7 dage.
Gonoré behandles med specielle antibiotika (typisk fluorquinolonantibiotikum) i form af ciprofloxacin eller indsprøjtning med ceftriaxon i kombination med azithromycin.
Almindelig penicillin virker ikke mere pga. resistens.
Herpes på kønsdele
Herpes på kønsdelene skyldes smitte med virus. Sygdommen overføres ved samleje eller oralsex, så brug af kondom kan mindske risikoen for smitte.
Klamydia
Klamydia er en kønssygdom, som smitter ved ubeskyttet sex. Infektionen viser sig ved betændelse i urinrøret og på livmoderhalsen.
Kønsvorter
Kønsvorter kaldes også kondylomer. De kan sidde i livmodermund, skedeslimhinde, skedeindgang og i huden omkring skeden og endetarmsåbningen. Vorterne optræder hos både mænd og kvinder.
Sådan bruger du kondom
Kondom er en effektiv form for prævention. Det beskytter mod både graviditet og kønssygdomme.