Blødningsforstyrrelser kan fx være kraftige eller udeblevne menstruationer, kort eller lang tid mellem de enkelte menstruationer, pletblødning ved samleje og blødning efter overgangsalderen.
Blødning under graviditeten skal altid undersøges af en læge. Oftest er en mindre blødning i den tidlige graviditet ganske harmløs.
Graviditetsdiabetes er graviditetsbetinget sukkersyge, dvs. en mild form for sukkersyge, der påvises for første gang i løbet af en graviditet og som oftest forsvinder igen efter fødslen.
Infektioner i skeden viser sig oftest ved udflåd. Det kan dog være vanskeligt at afgøre, om udflåddet har naturlige årsager eller skyldes infektion i skeden.
Menstruationssmerter begynder kort før eller samtidig med at menstruationen starter. Det er ve-agtige underlivs- og lændesmerter, der ofte varer 2-3 dage.
Overgangsalderen er en periode på typisk 2-5 år omkring det tidspunkt, hvor menstruationerne holder op (menopausen). Ændringerne i de hormonale forhold og ledsagesymptomerne varierer meget.
PCOS står for polycystisk ovariesyndrom. Det er er en udbredt hormonel forstyrrelse hos kvinder i den fødedygtige alder og en af de hyppigste årsager til barnløshed.
PMS er den samlede betegnelse for de psykiske og fysiske symptomer, som nogle kvinder er generet af i perioden mellem ægløsning og menstruationens start.
Skedekatar er betændelse i skeden. Sygdommen skyldes bakterier eller svamp og viser sig typisk ved rigeligt, eventuelt lugtende udflåd, som medfører ubehag.
Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) er en graviditetssygdom, som primært er karakteriseret ved forhøjet blodtryk, æggehvidestof i urinen og ødemer (væske) i kroppen.
Det er normalt, at der kommer ganske lidt udflåd fra skeden hvert døgn. Udflåd kan give anledning til ubehag, fx i forbindelse med betændelse.
En mild underlivsbetændelse giver kun lette smerter. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give kroniske smerter og føre til barnløshed, hvis den ikke behandles i tide.
Vulvodyni er en tilstand, som er præget af uforklarlige smerter ved kønslæberne. Tilstanden giver smerter ved samleje og kan være en svær psykisk belastning.