Nyre- og urinvejssygdomme

Inkontinens hos kvinder

Urin-inkontinens defineres som enhver form for ufrivilligt tab (lækage) af urin. Urin-inkontinens kan for nogle kvinder være et dagligt problem enten med få dryp eller større lækager, som ofte påvirker livskvaliteten.

Gunnar Lose Overlæge, dr.med., professor i gynækologi

Oversigt

Behandling

Hos kvinder er de tre hyppigste former:

Stressinkontinens
Urgency-inkontinens (trang-inkontinens)
Blandet stress- og urgency-inkontinens

Symptomer og årsager til inkontinens hos kvinder

Urin-inkontinens er et symptom, der kan optræde isoleret hos i øvrigt raske personer eller som led i anden sygdom.

Stressinkontinens

Stressinkontinens viser sig i form af (typisk drypvis) urinlækage i forbindelse med fysisk aktivitet, fx løb, hop, dans og ved host og nys.

Årsagen er ofte bækkenbundsskader pga. graviditet og fødsel, der svækker urinrørets lukke-mekanisme. Overvægt, operation (fjernelse af livmoderen), dårligt bindevæv, kroniske luftvejssygdomme og tungt fysisk arbejde kan også spille en rolle.

Urgency-inkontinens (trang-inkontinens)

Det typiske symptom er ; pludselig, kraftig vandladningstrang, som gør det svært at nå på toilettet. Ofte er der tale om betydelig lækage, dvs. mere end drypvis urintab, hvilket skyldes pludselig sammentrækning af blæren (overaktivitet). Urgency-inkontinens kan skyldes urinvejsinfektion, østrogenmangel og stor væskeindtagelse, men ses også ved sygdomme i blæren og nervesystemet. Ofte lykkes det ikke at finde nogen egentlig årsag til Urgency-inkontinens.

Faresignaler

Der er grund til at søge læge (hurtigt), hvis urin-inkontinensen er ledsaget af blod i urinen, gentagende urinvejsinfektioner, smerter, besvær med at tømme blæren.

Hvad kan man selv gøre ved urininkontinens?

For at mindske generne ved urin-inkontinens kan man gøre følgende:

Regelmæssige toilettider, hvilket vil sige vandladning hver 3.-4. time, hjælper på både stress- og urgency-inkontinens.
Ved overvægt kan inkontinensen reduceres, hvis man taber sig.
Ved host pga. stort tobaksforbrug kan inkontinensen mindskes ved at ryge mindre.
"For stort" væskeindtag kan forværre inkontinensen. Har man inkontinensgener, kan man reducere væskeindtag og dermed urinproduktionen til 1½-2 liter om dagen.
Optræne bækkenbundsmuskulaturen. For at denne træning skal være effektiv, skal der udføres 3 x 12 knib, hvor bækkenbundsmusklerne spændes 6 til 8 sekunder ad gangen. Disse øvelser bør udføres korrekt 3-4 gange om ugen i mindst 3-4 måneder.

Hvor udbredt er urin-inkontinens hos kvinder?

Urin-inkontinens optræder hos kvinder i alle aldersgrupper hyppigst hos ældre. Blandt 40-60-årige kvinder har 16 % symptomet mindst én gang om ugen.

Undersøgelse for urin-inkontinens hos kvinder

Den primære undersøgelse er en udredning hos den praktiserende læge med:

Grundig sygehistorie
Gynækologisk undersøgelse
Urinundersøgelse for infektion, protein, blod og glucose
Væske-/vandladningsdagbog over 2-3 dage

I mere komplicerede tilfælde kan der være behov for undersøgelse hos en speciallæge med:

Blevejningstest, dvs. at man i en bestemt periode typisk 1 døgn bruger nogle bestemte udleverede bind, som vejes før og efter brug, så lækagen kan udregnes i gram.
Urinflowsmåling, dvs. at urinstrålens hastighed måles ofte samtidig med, at man undersøger, om blæren tømmes fuldstændig.
Ved mistanke om sygdomme i blæren kan det være nødvendigt med en kikkertundersøgelse (cystoskopi) via urinrøret.

Hvordan udvikler urin-inkontinens sig?

Prognosen afhænger af årsagen til inkontinens. Hvis årsagen kan påvises og behandles, er der god udsigt til at opnå bedring af kontinens og eventuel "helbredelse".

I mange tilfælde kan inkontinensen reduceres udelukkende ved bækkenbundstræning og regelmæssige toiletvaner.

Behandling af urin-inkontinens hos kvinder

Behandlingen afhænger af årsagen til inkontinens. Ofte vil man starte med simple behandlingsformer som fx:

Bækkenbundstræning under professionel vejledning - har effekt både ved stress- og urgency-inkontinens. Evt. supplerende træning med såkaldte vaginalvægte.
Kontinenstamponer eller vaginalringe, som kan anbringes i skeden og understøtte urin-røret ved stressinkontinens, fx i forbindelse med fysisk aktivitet.

Medicinsk behandling

Kvinder, hvor urin-inkontinensen er opstået efter overgangsalderen, kan have gavn af lokal østrogenbehandling med stikpiller eller creme både i tilfælde af stress- og urgency-inkontinens. Det tager typisk nogle måneder, inden behandlingen virker, og den skal fortsætte fremover.

Ved stressinkontinens kan man få specielle former for medicin, som virker på urinrørets små muskler, og urgency-inkontinens kan behandles med lægemidler, der virker afslappende på blæren.

Inkontinens kaldes også

ufrivillig vandladning

Operation

Operation kan komme på tale, specielt hos kvinder med stressinkontinens, hvis andre behandlingsformer ikke har været tilstrækkeligt effektive. Operationerne er generelt effektive.

Hos kvinder med urgency-inkontinens pga. overaktiv blære er injektion af botulinumtoksin (f.eks. Botox) i blærevæggen en meget effektiv behandling, som sædvanligvis skal gentages efter godt et halvt års tid.