Den primære undersøgelse er en udredning hos den praktiserende læge med:
- Grundig sygehistorie
- Gynækologisk undersøgelse
- Urinundersøgelse for infektion, protein, blod og glucose
- Væske-/vandladningsdagbog over 2-3 dage
Urin-inkontinens defineres som enhver form for ufrivilligt tab (lækage) af urin. Urin-inkontinens kan for nogle kvinder være et dagligt problem enten med få dryp eller større lækager, som ofte påvirker livskvaliteten.
Urin-inkontinens er et symptom, der kan optræde isoleret hos i øvrigt raske personer eller som led i anden sygdom.
Hos kvinder er de tre hyppigste former:
Stressinkontinens viser sig i form af (typisk drypvis) urinlækage i forbindelse med fysisk aktivitet, fx løb, hop, dans og ved host og nys.
Årsagen er ofte bækkenbundsskader pga. graviditet og fødsel, der svækker urinrørets lukkemekanisme. Overvægt, operation (fjernelse af livmoderen), dårligt bindevæv, kroniske luftvejssygdomme og tungt fysisk arbejde kan også spille en rolle.
Det typiske symptom er pludselig, kraftig vandladningstrang, som gør det svært at nå på toilettet. Ofte er der tale om betydelig lækage, dvs. mere end drypvis urintab, hvilket skyldes pludselig sammentrækning af blæren (overaktivitet). Urgency-inkontinens kan skyldes urinvejsinfektion, østrogenmangel og stor væskeindtagelse, men ses også ved sygdomme i blæren og nervesystemet. Ofte lykkes det ikke at finde nogen egentlig årsag til Urgency-inkontinens.
Der er grund til at søge læge (hurtigt), hvis urin-inkontinensen er ledsaget af blod i urinen, gentagende urinvejsinfektioner, smerter, besvær med at tømme blæren.
For at mindske generne ved urin-inkontinens kan man gøre følgende:
Urin-inkontinens optræder hos kvinder i alle aldersgrupper hyppigst hos ældre. Blandt 40-60-årige kvinder har 16 % symptomet mindst én gang om ugen.
Den primære undersøgelse er en udredning hos den praktiserende læge med:
Prognosen afhænger af årsagen til inkontinens. Hvis årsagen kan påvises og behandles, er der god udsigt til at opnå bedring af kontinens og eventuel "helbredelse".
I mange tilfælde kan inkontinensen reduceres udelukkende ved bækkenbundstræning og regelmæssige toiletvaner.
Behandlingen afhænger af årsagen til inkontinens. Ofte vil man starte med simple behandlingsformer som fx:
Kvinder, hvor urin-inkontinensen er opstået efter overgangsalderen, kan have gavn af lokal østrogenbehandling med stikpiller eller creme både i tilfælde af stress- og urgency-inkontinens. Det tager typisk nogle måneder, inden behandlingen virker, og den skal fortsætte fremover.
Ved stressinkontinens kan man få specielle former for medicin, som virker på urinrørets små muskler, og urgency-inkontinens kan behandles med lægemidler, der virker afslappende på blæren.
Operation kan komme på tale, specielt hos kvinder med stressinkontinens, hvis andre behandlingsformer ikke har været tilstrækkeligt effektive. Operationerne er generelt effektive.
Hos kvinder med urgency-inkontinens pga. overaktiv blære er injektion af botulinumtoksin (f.eks. Botox) i blærevæggen en meget effektiv behandling, som sædvanligvis skal gentages efter godt et halvt års tid.
Blærebetændelse
Av! Det svier og brænder, når du tisser, og det føles som om, du skal på toilettet hele tiden. Blærebetændelse (også kaldet blærekatar) er en ubehagelig tilstand, som rammer mange kvinder – særligt i alderen under 30 og over 60 år. Her kan du blive klogere på, hvad du kan gøre for at behandle og forebygge blærebetændelse.
Blærebetændelse
Blærebetændelse er en hyppig tilstand, specielt hos kvinder. Sygdommen skyldes ofte mave-tarm bakterier i urinen. God hygiejne er derfor afgørende.
Natlig vandladning (Nykturi)
Natlig vandladning kaldes også nykturi og defineres som opvågning om natten for at lade vandet - evt. flere gange – med risiko for ødelagt nattesøvn.
Klør det dernede?
Der er ikke noget unormalt ved at have skedesvamp. De allerfleste kvinder vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med svampen Candida Albicans, som oftest står bag en svampeinfektion i skeden.