Chat with us, powered by LiveChat Sådan forebygger du allergi hos dit barn
Toggle menu
Toggle search
Find apotek Apotekernes chat
Sundhed

Sådan forebygger du allergi hos dit barn

Flere og flere børn bliver ramt af allergi, men du kan selv gøre meget for at forebygge allergi hos dit barn. Få gode råd her!

Hvor kommer allergien fra?

Allergi skyldes både arvelighed og miljømæssige faktorer. Desuden er risikoen for at udvikle allergi større:

  • jo yngre dit barn er, når det udsættes for allergifremkaldende stoffer
  • jo længere tid dit barn udsættes for disse stoffer
  • jo større mængde disse stoffer findes i.

Modermælk kan nedsætte risikoen for, at barnet udvikler mælkeallergi og børneeksem.

Risikoen for at udvikle allergi over for et allergifremkaldende stof (et allergen) er større, hvis dit barn har allergi i forvejen. Udsættes dit barn for flere allergifremkaldende faktorer på samme tid, har det også en forstærkende virkning på risikoen for at udvikle allergi.

Passiv rygning, dyr og et fugtigt indeklima er almindelige eksempler på allergifremkaldende faktorer.

En målrettet indsats i de første måneder af dit barns levetid kan være afgørende for, om du forebygger allergi hos dit barn.

Hvilke børn har særlig risiko for at få allergi?

Allergi kan være arveligt betinget, men ikke medfødt... Dit barn er således ikke født allergisk, men det kan være født med en tilbøjelighed for at udvikle allergi. Som eksempel kan nævnes at hvis begge forældre har samme lægediagnosticerede allergiske sygdom vil barnet have 70% risiko for at udvikle samme allergi. Man siger, at barnet er disponeret for allergi. Her vil det være ekstra vigtigt, at du aktivt forebygger allergi.
Hvis ingen af forældrene har nogen allergiske sygdomme, vil barnet have 5-10 % risiko for at udvikle en eller anden form for allergi. 

Især i det første leveår er barnet følsomt overfor påvirkninger fra miljø og kost.

Allergi er hyppigere i familier, hvor:

  • Begge forældre har eller har haft en allergisk sygdom
  • Én af forældrene eller en søskende har eller har haft svær allergisk sygdom som astma, høfeber, børneeksem, allergisk nældefeber eller fødevareallergi.
Tal med din læge, hvis du mener, at dit kommende barn risikerer at blive allergisk. Din læge kan skrive dette på svangerskabsjournalen som sendes til dit planlagte fødested. 

Sådan forebygger du allergi før fødslen

Det er ikke dokumenteret, at kvindens diæt under graviditeten har indflydelse på barnets risiko for at udvikle allergi, men moderen giver barnet de bedste betingelser for at udvikle sig til et sundt og raskt barn ved at spise sundt og varieret.

Undgå at ryge i graviditeten. Undgå også passiv rygning. Rygning er meget skadeligt for barnet og begrænser bl.a. dets lungefunktion. 

Læs også "Rygning og graviditet"

Sådan forebygger du allergi efter fødslen

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende:

Hvis dit barn er uden for risikogruppen:

  • Fuld amning de første fire måneder og gerne længere, og dernæst delvis amning til 12 måneder og evt. længere
  • Giv dit barn kogt vand eller hydroliseret modermælkserstatning, hvis det er nødvendigt at give barnet andet end modermælk i barnets første leveuge.
  • Undgå fast føde eller vælling de første seks måneder. Dit barn kan starte på overgangskost, hvis det efter fire måneder ikke kan blive mæt på modermælken
  • Giv dit barn en almindelig modermælkserstatning, hvis du ikke kan eller har lyst til at amme, eller hvis du ikke kan amme fuldt ud
  • Udsæt ikke dit barn for passiv rygning
  • Undgå så vidt muligt selv at ryge i den periode, hvor du ammer.

For børn i risikogruppen, anbefaler Sundhedsstyrelsen, udover ovenstående råd, desuden:

  • Undgå at barnet i dets første leveår udsættes for pelsdyr, særligt hund, kat, marsvin, rotter, kanin og så videre
  • Sørg for et godt indeklima.

Modermælk forebygger allergi

Modermælk kan nedsætte risikoen for, at dit barn udvikler mælkeallergi og børneeksem. Modermælken har en stimulerende virkning på barnets immunforsvar og beskytter barnet mod infektioner som luftvejsinfektioner, mave-tarminfektioner og mellemørebetændelse.
Man mener desuden, at moderen kan danne antistoffer over for nye infektioner fra omgivelserne inden for et døgn, og give dem videre til barnet via mælken.

Særlig modermælkserstatning

Hvis du ikke kan amme fuldt så længe, har dit barn brug for modermælkserstatning. I juni 2022 gik Sundhedsstyrelsen bort fra sin anbefaling om, at børn disponeret for allergi, skulle bruge særlige typer modermælkserstatning i form af højt hydrolyseret eller aminosyrebaseret modermælkserstatning.

Den særlige modermælkserstatning kan dog stadig være relevant for børn, der har eller vurderes i risiko for allergi. Det er en vurdering, som familien kan foretage med deres praktiserende læge.

Hvis dit barn har brug for modermælkserstatning i første leveuge, skal barnet have den særlige modermælkserstatning.

Kommunen kan give tilskud til merudgiften til den særlige hydroliserede modermælkserstatning, hvis lægen konstaterer mælkeallergi hos barnet.

Rygnings skadelige virkninger for udvikling af allergi

Ingen børn bør udsættes for passiv rygning. Det er meget skadeligt for små børn, da deres luftveje endnu er snævre, og deres organer endnu ikke er færdigudviklede. Passiv rygning øger risikoen for, at dit barn får en pibende, hvæsende vejrtrækning, og udvikler allergi, astmatisk bronkitis og astma.

Af de børn som får astmatisk bronkitis, udvikler 1/3 efterfølgende astma. Dette gælder både børn i risikogruppen og udenfor.

Passiv rygning medfører i det hele taget en øget sygelighed.

Godt indeklima forebygger også allergi

Indeklimaet har betydning for dit barns udvikling af allergi. Særligt børn, som er disponerede for allergi påvirkes. Men et dårligt indeklima kan også få følger for børn uden for risikogruppen. Sørg for:

  • Almindelig grundig rengøring
  • Udluftning 2-3 gange dagligt i 10 minutter med gennemtræk
  • Lav luftfugtighed (mindre end 2 cm fugt på vinduerne)
  • Skimmelsvamp skal fjernes med det samme
  • Køb ny dyne, madras og hovedpude til dit barn for at undgå støvmider
  • Dyne, pude og sengelinned skal kunne vaskes på 60 grader
  • Det anbefales at vaske dyne og pude 4-6 gange om året
  • Sengelinned skal vaskes mindst 2 gange om måneden
  • Indret barnets soveværelse, så der ikke er mange støvsamlende ting, som møbler og gulvtæpper.

Overgangskost

De fleste børn kan klare sig på modermælken, indtil de er fire - seks måneder gamle. Dette anbefales særligt til børn med risiko for at udvikle allergi. Du må tidligst starte på den faste føde, når dit barn er fulde fire måneder gammelt.

Der er ingen særlige restriktioner for hvad børn, som er disponerede for at udvikle allergi, må starte med at spise. Mave-tarm-systemet er på dette tidspunkt klar til at modtage anden kost end modermælk.

Pas på særlige diæter

I forhold til kvinden selv er der ingen dokumentation for allergiforebyggende effekt af diæt til moderen, hverken i graviditeten eller i ammeperioden. 

Ligeledes er der heller ikke er ikke nogen dokumentation for at diæt til barnet forebygger allergi, efter 4-6 måneders alderen. Det anbefales derfor, at børn i risikogruppen introduceres til kost på samme vis, som alle andre børn. Start med én ny ting ad gangen. 

Det er vigtigt at du ikke sætter dit barn på egen diæt, da du risikerer at barnet fejl- eller underernæres.

Ved at give dit barn fast føde efter anbefalingerne, undgår du også en unødvendig sygeliggørelse af barnet, som kan resultere i fejlernæring og kræsenhed.

Hvis dit barn udviser tegn på allergi, skal du kontakte din læge. Kontakt også din sundhedsplejerske og tal din kost til barnet igennem med hende. 

Kontaktallergi

Når du vælger produkter til bl.a. hudpleje kan du forebygge kontaktallergi ved at være opmærksom på hvilke produkter du vælger. Se efter allergimærket Den Blå Krans / Asthma Allergy Nordic, eller det nordiske miljømærke, Svanemærket. Hos dit apotek kan du finde produkter med nævnte allergimærker.

Vil du vide mere

Hjemmeside: Astma-allergi.dk arbejder for, at alle berørte af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag. Der gives gratis rådgivning på tlf. 43 43 42 99.

Bog: Mad til små – fra mælk til familiens mad. Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Læs også:

Allergivaccination
Medicin

Allergivaccination

Allergivaccination er et alternativ til handling med tabletter, øjendråber og næsespray. En succesfuld allergivaccination kan mindske eller helt fjerne symptomerne på allergi.
Høfeber
Allergi og høfeber

Høfeber

Høfeber betragtes ikke i sig selv som en alvorlig sygdom, men symptomerne kan alligevel være meget generende og påvirke ens livskvalitet. Høfeber topper som regel blandt yngre voksne og ledsages ofte af andre allergiske tilstande som astma og eksem.

Kæledyrsallergi
Allergi og høfeber

Kæledyrsallergi

Kæledyrsallergi er en udbredt form for allergi. Den skyldes stoffer (allergener), som pattedyr har i deres hudskæl, pels, spyt og kirtler i huden. Hos gnavere er der også allergener i urinen.
Husstøvmider
Allergi og høfeber

Husstøvmideallergi

Husstøvmideallergi er meget udbredt i Danmark. 14 % af den voksne befolkning har allergiantistoffer mod miderne og kan have (eller få) allergi for disse.

Chat med apotek

Spørg apotekernes fælles rådgivning om din medicin døgnet rundt

Chat direkte