Chat with us, powered by LiveChat Depression viser sig på mange måder. Søg hjælp i tide
Toggle menu
Toggle search
Find apotek Apotekernes chat
Psykiske sygdomme

Depression

Depression kan vise sig på forskellige måder og variere i styrke, men ens humør skal være sygeligt forsænket, før man taler om en egentlig depression.

Symptomer på depression

Depression ligner på mange måder normale stemningsudsving, og grænsen til en egentlig depression er flydende. Det kræver særlig opmærksomhed at konstatere om grænsen er overskredet og mange depressioner overses og diagnosticeres ikke.

Man skelner mellem den sygelige tilstand depression og så det at være trist og ked af det som en naturlig reaktion på ens livsomstændigheder, fx at have sorg i forbindelse med et dødsfald.

Symptomer på depression:

  • Forsænket stemningsleje, humøret er "i bund". Tankerne bliver mere og mere triste og mere og mere omfattende, så alt efterhånden er håbløst.
  • Manglende interesse eller glæde ved sædvanlige aktiviteter og fornøjelser.
  • Aftagende energi og seksuel interesse, nedsat koncentrationsevne, tiltagende træthed og ubeslutsomhed
  • Nedsat eller øget søvn. Dårlig søvn med tidlig opvågnen trods øget søvnbehov.
  • Tiltagende spekulationer over "småting", ofte urealistiske selvbebrejdelser med overdreven skyldfølelse
  • Nedsat appetit og vægttab
  • Uro, rastløshed, konstant klagen over småting og konstant i bevægelse (især hos ældre)
  • Tanker om, at kroppen er gået i stå og ikke fungerer. Bekymring om fysiske sygdomme, som kan få personen til at søge læge uden at egentlig nedtrykthed er i fokus (kan være et tidligt symptom).
  • Nedsat psykomotorisk tempo, dvs. nedsat tankegang og nedsat tempo i tale, evt. forstenethed, hvor personen sidder stille uden mimik.
  • Evt. tanker om døden og overvejelser, om at livet ikke er værd at leve. Selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord kan blive resultatet.
Der er ofte døgnvariation, hvor tilstanden er værst om morgenen og lysner hen mod aften for så at vende tilbage til det værre næste morgen.

Årsager til depression

Årsagen til depression er ukendt, men i forbindelse med depression ses en ændring af stofskiftet i hjernen. Ændringer ses i mængden af forskellige signalstoffer som fx serotonin og noradrenalin. Den biologiske forklaring er fortsat kun delvis afklaret.

Depression kan både opstå spontant og i forbindelse med belastninger som svær sygdom, ulykker, psykiske eller sociale belastninger, medicin, stress, fødsler m.m.

Som de fleste psykiske sygdomme er der også her tale om en tilstand, hvor flere arvelige og miljømæssige årsager tilsammen udløser depressionen.

Arvelighed

Depression er arvelig. Man kan hyppigere få en depression, hvis andre i ens biologiske familie har haft depression. Det betyder også, at den arvelige tendens til depression lettere udløser depression ved belastninger i forhold til den øvrige befolkning.

Hvad kan man selv gøre ved depression?

Jo tidligere man kommer i behandling, desto bedre.

Mange føler det som et personligt nederlag, at de har fået en depression og undgår derfor at søge hjælp, hvilket er meget uheldigt.

Det kan blive nødvendigt at forholde sig til og evt. ændre på nogle belastende forhold, fx dårlige arbejdsforhold, dårligt parforhold osv.

Hvor udbredt er depression?

Hvert år er mere end en halv million mennesker i Danmark formentlig inddraget i de problemer, der knytter sig til depression. Udover den pågældende selv fx ægtefælle, børn, forældre, venner, og andre.

Hvordan udvikler en depression sig?

Hovedparten af depressioner medfører, at man har svært ved at klare sine daglige udfordringer, men alligevel med besvær klarer dem, mens depressionen står på.
 
Ca. en tredjedel af depressionerne er så alvorlige, at de giver anledning til svær forpinthed og alvorligt nedsat funktionsevne.
Lettere tilstande kan uden behandling forværres og blive kroniske, så man ender med at have udviklet en alvorlig depression, der kræver livslang medicinsk behandling.

Ubehandlet har en depression i de fleste tilfælde en afgrænset varighed på et halvt til et helt år. Men der er tendens til, at har man haft én, så kan der komme flere på et senere tidspunkt. 

Og i sidste ende kan ubehandlede depressioner udvikle sig til en livsfarlig tilstand, som kan resultere i selvmord eller selvmordsforsøg. 

Undersøgelse for depression

Lægen stiller diagnosen depression ud fra en personlig undersøgelse. Man bliver spurgt om ens livssituation, gener og både fysiske og psykiske symptomer.
 
I nogle tilfælde vil lægen anvende et standardiseret spørgeskema, som hjælper med at få spurgt ind til alle de mulige symptomer. Der kan være en mulighed for optælling af symptomer indbygget i skemaet så lægen kan få en bedre fornemmelse af hvor omfattende og alvorlig depressionen er.

Lægen kan også foretage en helbredsundersøgelse for at udelukke at symptomerne skyldes en fysisk sygdom.

Behandling af depression

Første led i behandlingen af depression er en samtale med lægen om symptomerne, bl.a. for at finde frem til forhold, der kan have udløst depressionen.
 
Lægen vil også vurdere om det er nødvendigt at henvise til en psykolog eller en praktiserende psykiater eller i alvorlige tilfælde til den regionale behandlingspsykiatri (sygehuset).

 

Behandlingsmetoden afhænger af, hvor fremskreden depressionen er:

  • Lette depressioner: Samtalebehandling. Ingen grund til at supplere med antidepressiv medicin.
  • Middelsvære depressioner: Kombination af samtalebehandling og antidepressiv medicin.
  • Svære depressioner: Indlæggelse hvis der er tale om selvmordsimpulser. I nogle tilfælde vil elektrochok-behandling komme på tale, ofte i kombination med antidepressiv medicin. Herefter samtalebehandling, når tilstanden er bedret.
Nogle kan have behov for livslang forebyggelse med antidepressiv medicin. 

Samtalebehandling

Psykoterapeutisk behandling tilbydes ofte i kombination med antidepressiv medicin. Den kognitive samtaleform synes særlig velegnet til bearbejdning af depressive tilstande, og nogle kan også have gavn af familiebehandling.
 
Behandlingsperioden er forholdsvis kort, og aktivering med hjemmeopgaver er en vigtig del af behandlingen.

Social behandling

Mange mennesker vil have behov for psykosocial behandling, hvor de lærer at tilrettelægge deres sociale hverdagsliv på en hensigtsmæssig måde. Fx vil mange have gavn af at føre et mere regelmæssigt liv og minimere belastning i hverdagen.

Medicinsk behandling
Antidepressiv medicin er 2-3 uger om at virke (i nogle tilfælde helt op til 6 uger). Derfor kan det være nødvendigt med supplerende beroligende medicin.
Antidepressiv medicin dæmper eller fjerner symptomerne, men ikke selve depressionen, så man skal tage medicinen i lige så lang tid, som depressionen varer (eller rettere ville vare, hvis den ikke blev behandlet).

Nogle har behov for medicinsk behandling i lang tid fordi depressionen ikke er gået over.

Antidepressiv medicin:

  • TCA (TriCykliske Antidepressiva) kendetegnes ved kraftig virkning, men også mange bivirkninger, fx tørhed i munden og påvirkning af hjertefunktionen, der kan medføre svimmelhed.
  • SSRI (selektive-serotonin-genoptagshæmmere) og SNRI (serotonin- og noradrenalinvirkende præparater) kendetegnes ved hurtigere virkning og færre bivirkninger, samt mindre risiko for forgiftning ved overdosering.
  • Lithium er et salt, der har stor betydning for forebyggelse af depression og mani. Kan også øge virkningen af antidepressiv medicin.
  • Epilepsimidler med carbamazepin og valproat kan have en gavnlig effekt på stemningssvingninger.
  • MAO-hæmmere (Mono-Amino-Oxidase) kan være et effektivt middel i behandlingen af depression, men dets brug er meget begrænset, fordi det har mange bivirkninger.

Elektrochok

Ved svær depression er elektrochok, som i dag kaldes elektrostimulationsbehandling, en sikker og hurtigvirkende behandling, der ofte kombineres med en medicinsk antidepressiv behandling.

Andre navne og stavemåder for depression:

  • Forsænket stemningsleje
LÆS MERE HER Depressionsforeningen

Artiklen er opdateret d. 21-02-2023.

Læs også:

Mand står i havet på Grenen i Skagen
Psykiske sygdomme

Bipolar sygdom (maniodepressiv sygdom)

En person, som har en bipolar sygdom, svinger i humør - fra at være ukritisk opstemt til at have sygeligt forsænket humør. Personen kan i svære faser miste sin realitetssans og blive psykotisk.
Ung kvinde står ved et træ og ser trist ud
Psykiske sygdomme

Generaliseret angst

Generaliseret angst viser sig ved udtalt tendens til unødige bekymringer og almen ængstelighed i hverdagen, herunder en vedvarende frygt for sygdom og ulykker.
Kvinde tager sig til hovedet
Psykiske sygdomme

Vinterdepression

Vinterdepression er en sæsonbestemt, mildere form for depression, der opstår, når dagslyset aftager i forbindelse med vinterperioden, heraf navnet vinterdepression.
Person sidder med "apoteket" appen åben på Assistent siden
App

Har du hentet vores app ’apoteket’?

Bruger du receptpligtig medicin, så kan du med ’apoteket’ i hånden få daglige påmindelser med appens Medicinhusker, forny recepter hos lægen, se lagerstatus på din medicin og få overblik over dine vaccinationer.

Chat med apotek

Spørg apotekernes fælles rådgivning om din medicin døgnet rundt

Chat direkte