Medicin
Hvorfor virker medicin anderledes, når jeg bliver ældre?
Når du bliver ældre, kan du opleve, at din medicin ikke længere virker, som den plejer. Årsagen kan være, at kroppen ændrer sig med alderen.
Kroppen ældes
Helt afgørende er det, at leverens og især nyrernes funktion bliver nedsat med alderen. Det forringer kroppens evne til at nedbryde og udskille affaldsstoffer og medicin.Specielt den nedsatte nyrefunktion bevirker, at medicin, der fortrinsvis udskilles gennem nyrerne, ophobes i kroppen. Dette kan i værste fald føre til bivirkninger eller forgiftninger. Især hvis medicinen hører til den type, der kan være farlig ved lidt større koncentrationer end normalt (fx digoxin).
Hjerte, muskler, blod, bindevæv…
I det hele taget sker der mange forandringer, når vi bliver ældre. Det bevirker, at medicinen fordeler sig på en ny måde i kroppen. Det betyder både noget for, hvordan kroppen optager og udskiller de aktive stoffer. Blandt forandringerne kan nævnes:
- Hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen falder.
- Bindevævet mister elasticitet, og dermed evnen til at binde vand, dermed stiger vævets fedtindhold, mens vandindholdet falder.
- Muskelmassen svinder.
- Antallet af nerveceller falder.
- Blodets sammensætning ændrer sig.
- Regulering af salt- og væskebalancen bliver dårligere.
Ældre får en større følsomhed over for visse typer af medicin.
Følsomheden stiger
Med alderen kan følsomheden over for visse typer medicin blive større. Det betyder, at ældre får den samme virkning, bare med en mindre dosis medicin.
Det kan også medføre, at du får flere bivirkninger ved medicinen på trods af, at du har taget den i flere år.
Særligt i hjernen
Det gælder specielt for lægemidler, som påvirker hjernen: Sovetabletter, medicin mod angst og depression samt anden nervemedicin. Den slags medicin skal doseres med stor forsigtighed. Hvis lægen ikke tilpasser dosis til den ældre, kan der opstå bivirkninger, fx i form af svimmelhed og forvirring.
På samme måde kan fx medicin med kraftig vanddrivende virkning lettere føre til urininkontinens (ufrivillig vandladning). Og medicin mod gigtsmerter (NSAID) fører oftere til blødninger i mave-tarm-kanalen, forvirring og nyreskader.
Det kan ofte være svært at skelne bivirkninger fra alderdoms- eller sygdomstegn. Men hvis du har en mistanke om, at din medicin ikke virker, som den plejer, eller den giver dig gener, skal du tale med din læge om det.
Glemmer du at tage din medicin?
Det kan være svært ved at huske at tage sin medicinen korrekt. Det hjælper ikke, at tabletterne kan have et andet navn og udseende fra gang til gang.
Hvis du ikke tager medicinen, som du skal, kan den ønskede virkning udeblive, og tager du for meget, kan den være skadelig.
Er du glemsom, er der hjælp at hente:
- En doseringsæske er god til at holde styr på medicinen. Nogle er endda med indbygget alarm.
- Depotpræparater afgiver langsomt lægemiddelstoffet over et længere tidsrum – på dem måde kan du slippe for at tage medicinen flere gange daglig.
- Apoteket kan også hjælpe dig med at huske medicinen. Du kan få pakket din medicin i gennemsigtige engangsposer til morgen, middag, aften og nat. Det hedder dosispakket medicin.
- Du kan også blive mindet om at tage din medicin på mobiltelefonen ved hjælp af medicinhuskeren i "apoteket" appen eller ved at lægge kalenderpåmindelser ind på din mobil eller tablet.
Få din medicin pakket på apoteket:
Læs mere om dosispakket medicin
Hvordan får jeg medicin ud af pakningen?
Mange emballagetyper kan være en udfordring at åbne, hvis fingerkræfterne ikke er, hvad de har været. Det er nærmest tragikomisk, at glasset med gigtmedicin kan være svært at åbne med gigtplagede fingre. Spørg efter medicin i emballage, der er lettere at åbne.
Er tabletterne for små til at håndtere eller for store til at sluge, kan du på apoteket købe en tabletdeler, en tabletknuser og en pille-prikker, der kan trykke tabletter ud af blisterpakninger.
(Husk altid at spørge, om dine tabletter må knuses eller deles.)
Spørg hvis du er i tvivl
Det kan ofte være svært at skelne bivirkninger fra alderdoms- eller sygdomstegn. Men hvis du har en mistanke om, at din medicin ikke virker, som den plejer, eller den giver dig gener, skal du tale med din læge om det.
Du kan også spørge på apoteket.
