Artboard 1
Sygdom

Atrieflimren og atrieflagren

Atrieflimren og -flagren er tilstande, hvor den normale hjerterytme er afløst af en uregelmæssig hjerterytme, som både kan være for hurtig og for langsom.

Symptomer på atrieflimren og atrieflagren

Symptomerne på hjerterytmeforstyrrelser er:

  • Hjertebanken (meget almindeligt)
  • hjertesvigt med åndenød
  • besvimelse
  • langsom puls (sjældnere), som enten kan mærkes som langsom og uregelmæssig puls eller føre til svimmelhed.
I nogle tilfælde mærker patienterne slet ingen symptomer, men atrieflimren eller -flagren bliver tilfældigt opdaget ved optagelse af et elektrokardiogram, EKG.

Risiko for blodpropper

Atrieflimren og -flagren kan medføre, at der dannes blodpropper i forkamrene. Blodpropperne kan blive sendt videre ud fra hjertet og i værste tilfælde føre til blodprop i hjernen.

Årsager til atrieflimren og atrieflagren

De fleste tilfælde med atrieflimren skyldes andre former for hjertesygdom, fx:

  • blodprop i hjertet
  • hjertesvigt
  • hjerteklapsygdom,
  • Lidelser i hjertemusklen
  • forhøjet blodtryk
Læs mere om : Blodprop i hjertet
Læs mere om: Hjertesvigt
Læs mere om: Forhøjet blodtryk
Hos nogle få personer er der ingen anden hjertesygdom end atrieflimren og -flagren. Et forhøjet stofskifte kan også føre til atrieflimren.
I nogle tilfælde kommer  atrieflimren eller -flagren kun i anfald af meget varierende varighed, dette kaldes paroxystisk atrieflimren eller –flagren. Diagnose og behandling er den samme som ved den permanente tilstand.

Elektriske impulser


Normalt pumper hjertet ved, at der sendes en elektronisk impuls fra "sinusknuden", et lille impulscenter i højre forkammer, videre gennem forkamrene til overgangen mellem forkamre og hjertekamre.
Dette sted, som kaldes AV-knuden, forsinker impulsen ganske kortvarigt, inden den går videre til hjertekamrene. Det betyder, at impulsen først får forkamrene til at trække sig sammen og pumpe blod over i hjertekamrene, som derefter trækker sig sammen og pumpe blodet videre ud i kredsløbet.
Impulser ved atrieflimren

Ved atrieflimren udløses den elektriske impuls tilfældige steder i forkamrene. Impulserne "kører" rundt i forkamrene, hvilket betyder, at disse ikke trækker sig ordentligt sammen men blot står og "flimrer".
Der kommer nu alt for mange impulser til AV-knuden, som skal sortere impulserne, inden de går videre til hjertekamrene. Det betyder dels, at impulsoverledningen bliver uregelmæssig, hvilket giver uregelmæssig hjerterytme, samt at impulserne kan komme enten for hurtigt eller for langsomt til hjertekamrene, så pulsen bliver enten for hurtig eller for langsom.

Ved atrieflagren kommer impulsen i forkamrene fra et andet sted end sinusknuden. Impulserne er regelmæssige men kommer hurtigt, op til 300 gange i minuttet. Hvis ikke AV-knuden bremser nogle af impulserne, får man alt for hurtig puls.

Faresignaler

Det er altid fornuftigt at blive undersøgt af en læge, hvis man mærker symptomer fra hjertet som fx hjertebanken, trykken for brystet og åndenød. Atrieflimren kan give mange forskellige gener, som kan forveksles med andre sygdomme, men atrieflimren kan også være uden symptomer.

Hvor udbredt er atrieflimren og atrieflagren?

Hyppigheden tiltager med alderen. Atrieflimren og -flagren ses sjældent hos yngre, men findes hos omkring 10 % af alle over 70 år.

Hvordan udvikler atrieflimren og atrieflagren sig?

Forløbet afhænger helt af årsagen. Hvis årsagen er en anden hjertesygdom, vil atrieflimren eller -flagren i reglen fortsætte og kræve fortsat regulering. Hvis der ikke er nogen anden hjertesygdom, vil normalisering af hjerterytmen oftest vare ved.

Undersøgelse for atrieflimren og atrieflagren

Diagnosen stilles med et elektrokardiogram (EKG). Ved anfaldsvis atrieflimren eller –flagren kan man få optaget EKG over et par døgn eller mere ved hjælp af en lille EKG-optager, som man får med hjem.
En væsentlig undersøgelse for at finde årsagen til atrieflimren eller -flagren er ekkokardiografi, som er en ultralydsundersøgelse af hjertet.
Har man atrieflimren, bør man også få målt sit stofskifte med en blodprøve.

Behandling af atrieflimren og atrieflagren

Der er 2 formål med behandling af atrieflimren og atrieflagren:

  1. at forebygge komplikationer som fx blodprop i hjernen
  2. at regulere hjerterytmen.
Hvis der er en grundlæggende hjertesygdom, bør den behandles, ligesom et forhøjet stofskifte skal behandles. 
En fuldstændig normalisering af hjerterytmen er næsten aldrig mulig, hvis der ligger andre hjertesygdomme til grund for atrieflimren eller -flagren. Normalisering af hjerterytmen kan forsøges med medicinsk behandling (propafenon, flecainid, sotalol).

DC konvertering (elektrisk stød)

Mange vælger en DC konvertering, hvor hjertet får et elektrisk stød udefra. Behandlingen foregår under kortvarig bedøvelse og kræver indlæggelse i 1-2 døgn.
Man vågner efter få minutter og er meget hurtigt helt frisk. Hvis det lykkes at normalisere hjerterytmen, vil man i en del tilfælde vælge at forsætte med regulerende medicinsk behandling, fx med digoxin, verapamil, betablokker eller amiodaron.

Overbrænding (radiofrekvensablation, RFA)

Hvis symptomerne fortsat generer trods medicinsk behandling, kan man få foretaget en såkaldt overbrændingsbehandling (RFA). Det betyder, at man med en ledning via en blodåre i benet, op til hjertet, kan "overbrænde" de ledningsbaner, som gør, at atrierne flimrer.
Behandlingen tilbydes til mange patienter med atrieflimren eller -flagren, som ikke kan behandles ordentligt med medicin.

Forebyggelse af blodpropper

Ved atrieflimren er der risiko for, at man udvikler blodpropper i det flimrende forkammer, som så kan sendes op til hjernen og til andre organer. Risikoen er særligt stor, hvis man er over 75 år eller har visse andre sygdomme.

Blodfortyndende behandling anbefales ved atrieflimren hos:

  • personer over 75 år
  • personer med tidligere blodprop i hjernen
  • kvinder med mindst en af følgende risikofaktorer: hjertesvigt, forhøjet blodtryk, eller åreforkalkningssygdom i pulsårerne i ben eller hjerte
  • mænd med mindst 2 af følgende risikofaktorer: hjertesvigt, forhøjet blodtryk, åreforkalkningssygdom i pulsårerne i ben eller hjerte

Andre navne og stavemåder for atrieflimren og atrieflagren:

  • Forkammerflimren
  • Hjerteflimmer
  • Hjerterytmeforstyrrelse

Blodfortyndende medicin

Den blodfortyndende behandling kan bestå af warfarin (Marevan) – som dog kræver, at man jævnligt får taget blodprøver til kontrol af graden af blodfortynding – og behandlingen indrettes derefter. En anden mulighed er en fast daglig dosering af nye blodfortyndende midler, Pradaxa, Eliquis eller Xarelto.